Trænger du til nyt liv i stuen?

Vi kender det alle sammen. Lige pludselig bliver man opmærksom på, at stuen er en smule kedelig, da den har set ud på den samme måde i mange år. Hvis du trænger til nyt liv i din stue, er der heldigvis en masse ting, du kan gøre, så du igen nyder at være i dette rum. Find inspiration her.

Planter i stuen giver masser af atmosfære

Det kan være, at din stue ser lidt kedelig ud, fordi dine gamle planter er visnet. Eller måske har du aldrig haft planter i stuen? Uanset hvad bør du købe planter til stuen, da de giver en dejlig atmosfære i rummet. 

Der er masser af planter, du kan vælge mellem. Hvis du ikke er så god til at passe på dine planter, så bør du vælge nogle, der er nemme at passe og ikke kræver så meget af dig. 

Køb et blødt tæppe

Har du aldrig haft et tæppe i din stue? Så er det værd at overveje at købe et tæppe. Men et tæppe, der er placeret det rette sted i dette rum, kan gøre underværker. Har du eksempelvis et læsehjørne med en stol, så læg et lækkert blødt tæppe under stolen. På den måde kan du nusse tæppet med dine fødder, mens du hygger dig med at læse.

Investér i en vase med friske blomster

Du kan også gøre noget godt for din stue og dig selv ved at købe en flot vase. Sørg efterfølgende for altid at have friske blomster i vasen. Smukke blomster og deres skønne duft er nemlig en herlig tilføjelse til en stue.