Vær godt forberedt med disse haveredskaber

At være forberedt med de rigtige haveredskaber kan gøre havearbejdet mere effektivt og behageligt. Hvis du lige er flyttet i hus med have, kan du her læse mere om, hvilke haveredskaber du bør anskaffe eller ønske dig i indflytningsgave.

De grundlæggende haveredskaber

Her finder du nogle vigtige haveredskaber, som enhver haveentusiast bør have. Med dem er du godt rustet til at tackle en bred vifte af haveopgaver, så du kan holde din have i god stand året rundt.

  • Havehandsker: Beskytter dine hænder mod skarpe genstande, snavs og stikkende planter samtidigt med, at de giver dig et bedre greb og kontrol.
  • Havesaks: Bruges til at klippe mindre grene, beskære buske, trimme blomster og fjerne visne blade. Vælg en kvalitetssaks med skarpe og holdbare klinger.
  • Rive: Du skal bruge en rive til at samle løv, græsafklip og andet haveaffald. Den er også nyttig til at jævne jord og sprede kompost.
  • Vandkande: Den skal du bruge til at vande planter og blomster med. Vælg en vandkande med en lang tud, da det giver dig en bedre kontrol over vandstrømmen.
  • Ukrudtsjern: Et ukrudtsjern er uundværligt, når du skal fjerne ukrudt fra bede, mellem fliser og andre snævre steder. Det kan også være nyttigt, når du skal løsne jorden før plantning.
  • Hækkeklipper: Hvis du har hække i din have, er en hækkeklipper et godt værktøj til at beskære og forme dem. Vælg en elektrisk eller manuel hækkeklipper alt efter længden på dine hække.
  • Plæneklipper: Har du en græsplæne, er en plæneklipper afgørende for at holde den trimmet og velplejet. Vælg en plæneklipper, der passer til størrelsen på din græsplæne.